SKM2020.55.HR Skattepligt af erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale

Spørgsmålet i sagen var, om den godtgørelse, som en klinikassistentelev ved Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708) var blevet tilkendt efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af sin uddannelsesaftale, var omfattet af ligningslovens § 7 U og dermed skattepligtig. Højesteret udtalte, at ligningslovens § 7 U omfatter ”godtgørelser … der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling…”, og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den bl.a. omfatter godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b. Endvidere henviste Højesteret til, at det ved Højesterets dom af 19. februar 2018 (UfR 2018.1766) er fastslået, at godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b i det væsentlige kompenserer for samme forhold som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Højesteret tiltrådte derfor, at godtgørelser efter § 65, stk. 1, ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale, skal stilles på samme måde efter ligningslovens § 7 U som godtgørelser efter bl.a. funktionærlovens § 2 b. Videre udtalte Højesteret, at godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65 dermed som det klare udgangspunkt skal anses for omfattet af ligningslovens § 7 U Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og at godtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtig. Højesteret henviste herved til, at den godtgørelse, som klinikassistenteleven var blevet tilkendt, havde karakter af kompensation for bl.a. den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der skyldtes ophævelsen af uddannelsesaftalen og ikke en retsstridig krænkelse af elevens frihed, fred, ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet ( SKM2019.345.ØLR )

5/2 - Skat - afgørelser, domme mv.

 

Denne nyhed er fra nyhedsfeedet: Nyheder - Skat for eksperter fra kilder om skat

Generelle oplysninger om nyhedsfeedet

  • Nyheder - Skat for eksperter fra kilder om skat
    Beskrivelse:
    Nyheder om skat for skatterådgivere mv. fra Skat.dk, Karnov, Folketinget, revisorer og advokater
  • SKM2020.55.HR Skattepligt af erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale
    Udgiver: News At Heart
    News At Hearts profil 👍 Send besked, hvis du vil overtage et af vores feeds 😊
  • Nyheder - Skat for eksperter fra kilder om skat
    Generelle top søgeord:
    Der er ingen generelle top søgeord

 

Få løbende tilsendt nyhedsmail med nyheder fra dette nyhedsfeed:

 

Eller gå til Messenger og få nyhederne som beskeder

Knappen herunder åbner Messenger og går direkte til News At Hearts bot. Tap her på "Kom i gang" for følge nyhedsfeedet.

Gå til Messenger »

 

News At Heart Nyheder logo